”Undertegnede selvejergårdmand Peder Jensen og hustru Karen Nielsdatter af Stenløse, nedskriver hermed i henh. til forordning af 22/1 1837 den arvebestemmelse, hvorefter vort fællesbo og ejendom i sin tid skal deles imellem vore livsarvinger.

1) Når ejendommen i Stenløse med tilliggende jorder, ud-og indbo, skal forblive i udelt besiddelse og uden skiftefald, indtil vi begge ægtefæller ved død er afgået, samt den længstlevende af os intet videre har at efterkomme og opfylde end hvad den med undertegnede finder bestemt. Skulle nogen af vore adkomster herimod ville gøre forhindringer, da skal den længstlevende være berettiget til i medfør af forordningen, at beholde gården imod den givne bestemmelse og for såvidt som den længstlevende imod forventning skulle blive nødsaget til at skifte og dele i levende live, hvilket imidlertid er imod nævnte bestemmelse, idet vi ved gensidig tilsiger hinanden ret til at sidde i uskiftet bo.

2) Vores ældste datter Kirstine Pedersdatter gift med boelsmand Jacob Jørgensen på Kauslunde mark, modtager sin fædrene og mødrenearv og tilkommer intet videre af vores fælles bo. Vores datter Ane Pedersdatter, gift med Morten Madsen, bebo et mig og min hustru tilhørende hus med omtrent 7 tdr. land på gårdens grund, hvilken hus med jord bliver hendes og hendes mands, eller hvis de forinden dør, da deres livsarvinger, hvorimod der tilsvares til vores bo og øvrige børn, der ikke har fået arv, en sum af 1300 R.D., såsom hus og jord med en funden sum overdrages Ane Pedersdatter.

3) Fædrene og mødrene arv, hvis enten jeg eller min hustru, før vores jord forlader, fraskille og sætte i hartkorn, da skal Ane Pedersdatter og hendes mand, eller arvinger være pligtige at modtage skøde på hus og gård og tilsvare de 1300 R.D. enten i penge eller en første prioritet i ejendommen. Vores datter Ane Margrete gift med Lars Hansen, husejer i Odense skal efter vores død have i arv 500 R.D. og har intet videre at kræve.
Forsåvidt som vi før vor dødelige afgang yder ham forstærkning af penge, skal dette komme til afgang på disse 500 R.D., enten efter hans kvittering eller efter vore egne oplysninger.
Vores 4. datter Dothea Pedersdatter, ugift og hjemme skal have i arv 500 R.D., frit bryllup efter egnes skik og brug, eller 50 R.D. og ligesom de øvrige børn et komplet sengested med omhæng.
Vores 5. datter Karen Pedersdatter skal have en lige så stor en arv som Dorthea Pedersdatter.
Vort 6. barn nemlig sønnen Jens Pedersen skal overtage fødegården, den af os påboende selvejergård med ind-og udbo, besætning m.v. alt undtagelse. Han overtager ejendommen med den påhvilende gæld 1600 R.D., hvorimod de 300R.D.fra vores svigersøn Morten Madsen kommer ham tilgode. Han skal endvidere udrede de foran bestemte arvelodder til sine søskende, forsåvidt deres arvelodder ikke allerede er udbetalt, eller forinden vores død måtte blive udbetalt, og tillige præstere det bestemte udstyr og fri bryllup til hans ugifte søstre.
Selvfølgelig er han forpligtet til at forblive i gården og være os begge såvel som den længstlevende til hjælp i alle måder og ved gårdens fremhold og bestyrelse og give den længstlevende af os en hæderlig begravelse efter egnens skik og brug idet bemærkes, at vores søn, Jens Pedersen ved at overtage ejendommen med ind-og udbo på de forannævnte vilkår. Men skulle forholdene forandre sig, da er det en selvfølge, at vi forbeholder os at gøre forandring og tillæg i denne selvejerdisposition, som måtte anses for passende.
Således have vi ved fornuftens fulde brug og efter vores overensstemmelse forfattet denne vor sidste vilje, som vi i vidners nærvær stadfæster med vores underskrifter, idet vi forbeholder os ret til at frembære denne vor arvebestemmelse til Tinge, for der at få samme protokolleret, således Odense den 24/3 1848

Peder Jensen – Karen Nielsdatter1860 -1876” 

Det er skrappe betingelser forældrene byder deres søn for at overtage gården. og en stor økonomisk byrde, han skal betale for gården underholde forældrene, betale for sine ugifte søstres bryllup, efter egnens skik og brug, hvad det betyder, det var meget brugt på landet at gårdene holdt store gilder, når der var bryllup, foruden gildet skulle han også betale for søstrenes udstyr. Ved begravelser var det skik og brug med bespisning af alle deltagerne.

Samtidig med at han skal overtag en gæld på 1.300 R.D

Stenløse
1865 bliver vindmøllen der ligger på gårdens marker solgt til Rasmus Hansen Rønninge tilligemed vandmøllen der ligger i det såkaldte ”Ellehauge, en jordlod på ca. 4 tdr. land der tidligere har tilhørt Møllegården. Rasmus Hansen forpligtiger sig til at fjerne vindmøllen fra Møllegården inden udgangen af 1866. Han flyttet vindmøllen til åen, og begge møller har været i drift til 1963.  

1818 -1825
Hans Christensen bliver gift med Maren Madsdatter. De får 2 sønner Chresten og Mads, og da han dør i 1869, bestyres gården af Mads Hansen, der skal arve gården. Hans broder Chresten Hansen har givet afkald på sin arv. Hans Hansen får skøde på matr.10a af Stenløse. Der er en bemærkning i skødet om en plet jord i det nordøstlige hjørne, der er udlagt til jordmoderhus. Det blev senere opført på Svenstrupvej 16.

Hans Hansen må have haft nogle økonomiske problemer, da der i 1895 bliver begæret tvangsaktion over ejendommen. Det ender med at vognmand Knud Madsen fra Odense får udlægsskøde på gården i 1905. Det var den første ejendom af Bramstrups.

1876 – 1887
Sønnen Jens Pedersen overtager gården matr., nr. 9a og 1b af Stenløse i 1860. Jens Pedersen har ingen arvinger, så han sælger i 1876 til sin søstersøn ungkarl Niels Chr. Mortensen søn af Ane Pedersdatter og Morten Madsen, der boede i huset ved gården.  Niels Chr. Mortensen gifter sig i Stenløse kirke den 6/11 1878 med Catrine Marie Pedersen. Han dør 30/11 1886 og enken beder skifteretten om adkomst til gården, da de ingen arvinger har.

(Skifteudskrift): bedes tinglyst, som adkomst for indbemeldte afd. Niels Chr. Mortensens enke Marie Catrine Pedersen på den ham tilhørende går i Stenløse by og sogn, der nu iflg. passeret udstykning under matr., nr. 9a, 1b, 9d og 9e er anmeld til hartkorn 3-6-2-1. sidste købesum 12.000,00 kr.)

1887 – 1899
Marie Catrine Pedersen sælger i 1887 til particulier Carl Chr. Caspersen alt besætning avl redskaber ind-og udbo m.m. købesum 20.000,00 kr. de 5.000,00 kr. er løsøre. Andre vilkår for handlen er: Skulle muresvend Jørgen Chr. Sørensen fra 11/6 1887 til 11/6 1888 fordre en højere rente end de 4 %, forpligtiger sælger sig til at betale den højere rente. Carl Chr. Caspersen sælger 1899 til vognmand Knud Madsen Odense. Det er matr. nr.9a, 9d, 1b han har i 1905 fået udlægsskøde på matr.10a, 10c, m.m., og han får tilladelse til at lægge de to ejendomme sammen til een. Knud Madsen sælger 1906 til hestehandler Rasmus Andersen og byfogedfuldmægtig Chr. Rasmussen til sameje i lige forhold købesum 75.000,00 kr. Nu kommer der en turbulent periode for Møllegården. Den bliver købt og solgt med korte mellemrum, der kommer også en tvangsaktion. Rasmus Andersen og Chr. Rasmussen danner sammen med 4 andre et A/S for at købe Møllegården. Det bliver vedtaget ved stiftelsen, at selskabet skal købe Møllegården fra de to ejere og de får 90.000,00 kr. for gården i 1906, og der bliver ansat en bestyrer
Det går ikke så godt med gården for i 1911 fremlægger proprietær F. K. R. Hansen overfor fogedretten rekvisition, hvor han begære sig udlægsskøde. Med rekvisitionen fulgte et bilag, hvor af det fremgik, at 2. priotethaveren, A/S Stenløse Møllegård var højstbydende ved tvangsaktionen med 52.000,00 kr. F.K.R. Hansen får skøde på ejendommen for 52.000,00 kr. og A/S møllegården har lidt et stort tab.
Proprietær F. K R. Hansen sælger i 1916 til proprietær Mayland Lumby pris 67.500,00 Kr. Nu går det stærkt med handlerne. Mayland sælger 1918 til Kreatureksportør Carl Andersen Ejby i alt 12 matr.nr. hvoraf 9a-9d og 10a er hovedparcellen af 2 sammenlagte gårde, og prisen er 210.000,00 kr.
Jens Larsen overtager gården i 1920. Han har den kun et år. Han køber Vangeledgård pr.1/1 1921 og sælger Møllegården til Chr. Henriksen Skydebjerg til sameje med J. Elkær Dalgaard fra Årup, men efter kort tid ca.2 år sælger Chr. Henriksen sin andel til Elkær.  

1921 – 1948
Jens Elkær Dalgaard er f. den 17-4 1882 i Flemløse. Han var udannet ved landbruget og har været på Børkop højskole 1904 -05, bliver gift i Dreslette kirke med Marie Elkær f. 15-08 1888. Ved overtagelsen er der 97 tdr. land til, og bygningerne er meget gamle, der var 6 heste 12 køer 12 ungkreaturer og 20 svin. Dalgaard bygger et nyt stuehus omkring 1922, der bliver hentet brugt materiale fra Åløkkegården, Jens Dalgaard er foruden gårdmand, bygmester og entreprenør. Han bygger i 30-erne huse på Møllervej. Der bliver solgt meget jord fra i Dalgårds tid. Da han overtog gården var der 97 tdr. land, da han sælger til Ulbæk er der kun 50 tdr. land tilbage. 1942 bliver der eksproprieret jord til udvidelse af Stenløsevej, noget bliver solgt til Stenløse Bygade 25 andet til Vangeledsgårdsvej 30 og 36, Ernst Andersen køber jord, hvor han bygger husene på Møllebakken og Kildebakken.
Marie Dalgaard var formand for husholdningskredsen fra 1945 til 1949. De får 11 børn, men der er ingen af dem, der overtager gården, så de sælger Møllegården. I 1948 flytter de til Svenstrupvej 46, hvor de i 1957 fejre deres guldbryllup. Jens Dalgaard dør 1964.

1948 – 1984
Dalgaard sælger i 1948 Møllegården til Ernst Ulbæk, der er da 25 ha, jord til. Ulbæk er foruden landmand også konsulent for F.A.F. Der bliver drevet traditionelt landbrug med husdyrhold og planteavl.  Der er ansat 2 gifte familier, den ene bor i gavlen i stuehuset, den anden i en lejlighed i sidebygningen. Helt så traditionelt drives gården ikke. Ulbæk køber en 4 hjuls trukket militærjeep, den bliver bl.a. brugt til at spænde for plov og harve, en forløber for traktoren, den populære Ferguson fra 50-erne. Det var en af de første gårde i Stenløse, der anskaffede sig sådan en. Medarbejderne, staben blev reduceret til en mand og en tjenestepige. Der sker mange ting på Møllegården i den tid. Efter17 år ophører han som konsulent. Han anskaffer sig to rensemaskiner til rensning af sædekorn for landmændene, og der bliver solgt sædekorn og kemikalie til bønderne. Han er primus motor i Midtfynsk Ærtedyrkerforening, han købte foreningens maskiner til høstning af ærter, gik sammen med Bellinge, som modtog produktionen af ærter og gulerødder, der blev dybfrosset og solgt til Schou Epas varehuse over hele Danmark. Der kom strenge miljøkrav fra dyrlægerne, og det ville koste en million til renovering. Det var for meget og pakkeri og maskiner blev solgt.
På andre områder var Ulbæk også en driftig mand. Da præstegården i 1962 blev solgt til byggegrunde, fik Ulbæk forpagtningen af jorden, så længe der ikke var bygget på dens jord. Det havde også nogle uheldige konsekvenser: Præstefruen var garanteret til at få 2 liter sødmælk daglig fra præstegården, men da Ulbæk på dette tidspunkt ikke havde nogen køer, måtte han ud at købe mælk. Han solgte også noget jord på Skovbakkevænget, hvor Smidt Radio blev bygget. Der var i 50eren blevet bygget et andelsfrysehus, hvor andelshaverne lejede en fryseboks til deres madvare. Det var før hjemmefrysernes tid. Da andelsfrysehus blev nedlagt og vejen udvidet, skulle huset fjernes og Ulbæk overtog det.
Ulbæk har været i bestyrelsen i Kontrolforeningen, Vandværket, Konservativ vælgerforening, Bellinge Frysehus og Midtfynsk Ærtedyrkerforening. Eva Ulbæk var formand for Husmoderforeningen fra 1955 til 1962.
Det har været et driftig liv på Møllegården med alle de ting, de har deltaget med. 17 år som konsulent, kornsælger, dyrkning og høstning af ærter, så efter 35 år på Møllegården flyttede de i 1983 til Dyssegården i Horne. 

1984 –
I 1984 overtog sønnen Lars, Møllegården. Han bor i København. Der er nu solgt 5 hektar fra til gartner Jørgen Watson og 5 hektar til Ole Mortensen, Stenløse Bygade. Resten er forpagtet til Gartner Michael Balle på Grønvej. Der har været nogle planer for at få bygget på arealet ud mod Stenløsevej. Der var udarbejdet en udstykningsplan med boliger, 2 etages huse og skole, der skulle placeres på arealet over for benzintanken, men politisk kompromis placerede skolen på Dahlsvej, og planen blev skrinlagt. Men tanken om udstykning ville aldrig dø. I 1993 udarbejdede bolig selskabet “Kuben“ en plan på grunden omkring gården. Bygningerne skulle fjernes, og der skulle opføres boliger på arealet, men den plan nægtede amtet at godkende. Det er spændende at se, hvordan den næste udstykningsplan kommer til at se ud.