Rønnegården

I Volderslev by ligger den firlænget gård “Rønnegård“, der har fået navn efter den alle af rønnebærtræer, der fører ind til gården. Volderslevvej nr. 150, Rønnegård, matr.nr.9 a Volderslev Stenløse Sogn. Fra 1800-1928 blev gården drevet af familien Jørgensen.
Rønnegård var fæstegård under Bramstrup, og den første kendte fæster hed Eiler Jacobsen. Han overtog fæstet af gården i 1775. Han kom ulykkeligt af dage den 30. juni 1804, da han var kørt til Odense med en ung hest for vognen. Hesten blev “uregerlig “på Dalum banke, og den var ikke til at få hold på.
Eiler Jacobsen faldt af vognen og slog hovedet. Han blev bragt ind til Dalum mølle, hvor han en time senere døde. Han blev 67 år gammel.
Hans kone Johanne Jacobsdatter overtog fæstet og havde det fra 1804 til 1808. Fra 1808 til 1809 var fæsteren Jacob Ejlersen, han nåede kun at være fæster fra 1898 til 1809.
Historien fortæller blandt andet at Jacob Ejlersens 31 uger gamle søn Christen blev begravet den 30. januar 1809. Hans kone Anna Christiansdatter døde i november 1809 26 år gammel, og Jacob Ejlersen døde to dage senere 27 år gammel. De blev begravet ved siden af hinanden på Stenløse kirkegård den 29. november 1809. Bag de korte oplysninger gemmer der sig sikkert en menneskelig familietragedige.
Den næste fæste fra 1809 var Rasmus Jørgensen der var søn af Johanne Jacobsdatter og Eiler Jacobsen

Fæstebrev mellem Hans Jørgen Hansen Bramstrup og Rasmus Jørgensen

I følge fæstebrev fra Hans Jørgen Hansen til Bramstrup kongelig Justitsråd gør vitterligt “at have stadt og fæst ligesom jeg og herved stader og fæster til Rasmus Jørgensen af Dømmenstrup den gård i Vollerslev ,som sidst haves i fæste af Jacob Ejlersen og som denne ved døden fragået. Der står for hartkorn, ager og eng 9td 5 skp, foranævnte Rasmus Jørgensen sin livstid må nyde, bruge og i fæste beholde, når han af gården og dens tilliggende svare alle kgl. skatter og afgifter, som nu er eller herefter påbunden vorder, såvel som alle personelle påbudde at de sig i gården opholdende folk.

2
Svarre herskabet efter jordebogen årlige rede penge 3Rd, Rug 1Td. 5 Skp. 11/7Fdk. Havre 1Tdr, 1 1/7 Fdk -Smør ½ Otting -lam 11/14 -gæs 1 4/7 høns 3 ¼, som alt leveres til rette tider, når forlanges af forsvarlige og upåklagelige gode vare.

3
Fæsteren forpligtiger sig til, og efterlevende ejere i fremtiden skulle vorde til sinds at ophæve hoveriet årlig i stedet at svare for hovning og landgilde 100 Rd imod, at over annævnte Landgildepenge bortfalder, men indtil den tid forretter han den gården pålagte 5 5/7 dels Hovning i overensstemmelse med den herved hæftede Extrakt af Hovingsforeningen af 20 marts 1792, med god vilje og lige så forsvarligt, som om et var for sig selv, lige med sine øvrige naboer, i alle måder forsvarligt og upåklageligt.

4
Gårdens bygninger besætning og inventarium samt føde – og sædekorn haver han fremdeles i god stand at vedligeholde således, at samme kan afleveres i samme stand som det han efter hoshæftede Syns-og Taksationsforretning er overleveret.

5
Han må ej uden Herskabets vidende indtage inderster (lejefolk) i gårdens bygninger eller af samme bortleje værelser.

6
Fæsteren opfylder den imellem hans formand og moder Johanne Jakobsdatter indgående aftægtskontrakt nøjagtig i alle dens punkter

7
Gårdens jorder driver og dyrker han forsvarligt og intet deraf at bortleje, ombytte eller forøde, skov og tørveskær at frede og opelske, og intet deraf at hugge eller skære uden udvisning, anlægge humlehave samt planter pile og levende gærder om gårdens jorder

8
Da gårdens bygninger i “Landes Alm. Brandkasse“ er assureret, så haver fæsteren iflg. Heraf at betale det årlige brandkontingent, hvorimod han, i tilfælde af at gården eller noget deraf ved ulykkelig ildsvåde fortæres, nyder den faldende assurancesum –

9
Med god vilje adlyder hannem af Øvrigheden befales, samt holde sig Hs. Majst. allernådigste love og anordninger, som nu er eller herefter allernådigst måtte udkomme, efterrettelig og være mig eller hvem andre hannem på mine vegne haver at befale, hørig og lydit i alt, hvad lovligt og ret er.

10
Fæsteren pålægges at bruge al mulig forsigtighed med ild og lys, ingenlunde tillade nogen tobaksrygning på de steder i og ved gården, hvor nogen fare kunne befrygtes, alt under hans fæstes fortabelse.

Det til bekræftelse under min hånd og segl
Bramstrup den 22. marts 1809
Hansen.

Rasmus Jørgensen bliver den sidste fæster. Fra 1817 blev Rasmus Jørgensen selvejer, da Estatsråd Hansen på Bramstrup i årene omkring 1815 beslutter at sælge en stor del af sit fæstegods. I Odense amtstuearkiv findes Bramstrups jordebøger, hvori der står om bøndergods, der før tilhørte Bramstrup hovedgård, men som nu med fuld ejendomsret overdraget beboerne fra 1. januar 1817 – I Volderslev var der 14 gårdmænd, der hver fik 9 tdr. 5 skp. 2 fdk. To husmænd der hver fik 4 skp. hartkorn. Blandt køberne finder man Rasmus Jørgensen I Vollerslev. Da der i Volderslev var to mænd med samme navn blev disse omtalt som “den ældre” og “den unge”, der indgår i følgende hændelse:
Rasmus Jørgensen var født 1773 i Dømmenstrup, Nr. Lyndelse.
Ifølge Nr. Søby kirkebog år 1800 viedes 17. marts 1800 ungkarl Rasmus Jørgensen af Dømmenstrup og pige Maren Frederiksdatter af Nr. Søby. De bor i
Nr. Lyndelse sogn indtil 1809, hvor han overtager fæstegården i Volderslev.
På gården er der god brug for hans efterhånden store børneflok. De får 6 piger og tre drenge.  Anne f. 1802 – Jørgen 1803 – Karoline 1805 – Maren 1807 – Frederik 7-10-1808 – Johanne 1810- Hans 24-5-1812 Anne Marie 2-4-1816.
Sønnerne Jørgen, Frederik og Hans viderefører slægten i Stenløse Sogn. Jørgen overtager slægtsgården i Volderslev. Broderen Frederik virkede nogle år hjemme på Rønnegård. Den 20. juni 1839 blev der til Frederik Rasmussen udstykket en jordlod på Volderslev mark 1-6-1.1 tdr. hartkorn, der fik matr nr 9.b, og han opretter gården Risenlund, en nabogård til Rønnegård. Ved hans død i 1877 overtager Hans Risenlund efter sin farbror Frederik, der ingen arvinger efterlod sig. Risenlund er i dag nedrevet.
Rasmus Jørgensen kommer i økonomisk vanskeligheder, og gården kommer på tvangsaktion første gang 13-10-1831. Der var ingen bud, der var høje nok, så aktionen blev udsat, til anden gang torsdag 3-11-1831. Heller ikke her kom der bud nok. Tredje gang fredag den 18-11-1831 intet bud på 3.128 Rd. Så bød debitors søn Jørgen Rasmussen 3.000 Rd. Da enkekassens sagføre ikke mente, det var muligt at komme højere, accepterede de buddet. Rasmus Jørgensen overtager således fødegården 16. december 1833.
Han opretter en aftægtkontrakt med forældrene, Rasmus Jørgensen og hustru Maren Frederiksdatter. Rasmus Jørgensen dør 16-03-1848, 75 år gammel. Hans kone Maren Frederiksdatter dør 12-03-1848, begge to begravet ved Stenløse Kirke.
Døtrene blev efterhånden alle gift og har nok fået en medgift, som det var skik og brug dengang, og de gav så afkald på fædrene og mødrenes arv. Så var der broderen, Hans. Han forlod hjemmet og havde ophold forskellige steder på Fyn men endte i Odense, hvor han ernærede sig som Spækhøker og senere som kornmåler.
Jørgen Rasmussens enke Cathrine Jacobsdatter fik tilladelse til at sidde i udskiftet bo den 21. juni 1862.
Rasmus Jørgensen fik skøde på sin fødegård 19. august 1875.
Gården blev selvejet fra 1816 da Rasmus Jørgensen købte den af Etatsråd Rasmus Hansen på Bramstrup. Gården var i 5 generationer ejet af Rasmus Jørgensen slægt indtil 1928.
Agnes Jensen f. 24-10-1896 f. Christensen datter af Jørgen Christensen Lejrskov, hun bliver viet i Herslev kirke 10-10-1923 til Ejner Christian Jensen f. 15-06-1895.
Agnes og Ejner Jensen får to børn: Elise Jensen f. 31-12-1925 og Holger Jensen f. 25-07-1927.
Agnes og Ejner Jensen fra Fraugde køber i 1928 Rønnegård, købesummen er 72.000,00 kr. ifølge skøde, og der medfølger alle naglefaste genstande, alle elektriske installationer, undtagelse en skærm i dagligstuen. Endvidere hele gårdens besætning, alt inventar, redskaber og al avl. Der er ved overtagelsen 40 tdr. land. 4 heste, 12 køer, 12 ungkvæg og 20 svin.
Agnes og Ejner Jensen driver gården sammen til 1945. Da bliver de skilt, og Agnes driver gården alene indtil 1960. Da overtager Herdis og Holger Jensen Rønnegård, og Agnes Jensen flytter til Kildebakken 13 Skt. Klemens.
Det er friske og dygtige unge mennesker, der overtager gården. Herdis har været på to husholdningsskoler og på Ollerup gymnastikskole. Desuden har hun været medlem af Stenløse meningshedsråd fra 1977 til 1992 og medlem af Landboforeningens Husholdningsudvalg 1979- 1987.
Holger har været soldat i Livgarden, været på Dalum landbrugsskole, været formand for VU i Odense, i hovedbestyrelsen for mejeriet Fynsk Mælk (der blev til Mejeriet Odense), i bestyrelsen for Stenløse Forsamlingshus 1953-1955 og formand for Regnskabsudvalget for Nordfynsk Landboforeningen.
Holger blev gift 23-05-1959 med Herdis Jensen fra Marslev f. 07-01-1931 , datter af Axel Erlandsende.  De fik 2 døtre, Bente født 1960 og Karin født 1963 samt en søn, Robert født 1967. Ingen af børnene fortsatte i landbruget.
Ved Holger og Herdis’ overtagelse bliver der nye tider på Rønnegård. Der bliver bygget ny stald til køerne og ny hal til maskinerne. Hestene bliver udskiftet med to traktorer. Da gården ikke er stor nok til at avle græs og andet foder til de mange dyr, bliver kvierne om sommeren sendt på græs på lejede græsarealer bl.a. på Arreskov gods. Så det blev til nogle aftenture ned at se til dyrene (og besøg ved isboden).
Det var den røde danske malkerace, der udstillet ved dyrskuet i Otterup, og det var godt, at Holger lod sig overtale til at udstille, idet han kom hjem med en ærespræmie.
Mælken blev leveret til Mejeriet Odense, hvor Holger var i bestyrelsen.
Foruden driften af Rønnegårds 35 tdr. var der også driften af Toftegård i Marslev, Herdis’ hjem, den var på 32 tdr. På markerne blev der dyrket sukkerroer til sukkerfabrikken i Assens samt korn og græs til dyrefoder.
På Rønnegård indtræffer et international islæt. Fra 1964 til 1976 havde Holger Jensen 14 japanske landbrugsstuderende på gården. Kontakten var formidlet gennem Landøkonomisk Rejsebureau i København. Disse unge mennesker deltog aktivt i gårdens drift såvel ude som inde. De havde det, vi kalder familielær stilling. De havde været på en Japans Landbrugskole. Gennem bureauet blev det aftalt, hvad lønnen skulle være. Der kom også besøg fra den Japanske ambassade. De skulle hurtigt lære dansk, og det var meget besværligt, de skulle sige tak,  ja og nej. Der opstod et nært forhold til Holger og Herdis, som tog dem med på ture rundt i Landet. Efter hjemkomsten til Japan opstod der en livlig korrespondance. Herdis fik en japansk veninde som tolk, der tog hende med til Japan, hvor de rejste rundt en måned og besøgte nogle af japanerne,  der havde været på Rønnegård.
Når der ikke var Japanere, der arbejdede på gården, blev der altid ansat en karl.
Herdis og Holger driver gården sammen til 1981, da Holger afgår ved døden. Herdis fortsætter driften af gården, dyrene bliver solgt, og jorden dyrkes ved hjælp fra maskinstation samt gode naboer og sønnen Robert. Herdis tager arbejde på sygehuset.
Gården bliver solgt i år 2000 til Jørgen Jensen Abildgaard, Ribjergvej 27, Volderslev, og Herdis flytter til ”Solglimt”, Svendstrupvej 85 i Skt. Klemens.

Ejere 1800-1992

1833 – 1862 Rasmus Jørgensen

1862 – 1875 Jørgen Rasmussen

1875 Jørgen Rasmussen til Ane Catrine Jacobsdatter (1864)

1875 Ane Catrine Jacobsdatter til Rasmus Jørgensen(19/08-1875)

!903 Rasmus Jørgensen Til Laurits Jørgensen

1928 Jørgen L. Jørgensen til Ejner Jensen, Fraugde (72.000,00)

1928 -1945, Ejner og Agnes Jensen

1945-1960 Agnes Jensen

!960-1981 Holger Jensen

1981-2000 Herdis Jensen

2000-         Jørgen jensen